En workshop, hvor man kan arbejde meget individuelt, men dog med min vejledning. Derigennem kan deltageren opnå største fordybelse til eget visuelle udtryk igennem flere forskellige kombinationer af materialer og tekstsammensætninger.

Indlevelse i det man skal illustrere er hele humlen. Hvordan vil man tegne til en bestemt tekst. Hvilken stilart? Til voksne eller til børn? Om dyr eller noget historisk? Måske har du en bestemt tekst du gerne vil illustrere? Måske vil du gerne illustrere en sangtekst til din vens runde fødselsdag? Eller kunne du blot godt tænke dig at få et indblik i illustrationens verden?

Uanset din indgansvinkel, så er det en spændende verden at dykke ind som bygger på gamle traditioner. Jeg har arbejdet med det professionelt siden 1999 og har illustreret ca. 50 billedbøger. Så glæd dig til at blive guidet igennem sjove øvelser for at finde ind til netop din måde at tegne til en tekst. Hvor og hvad skal illustreres og hvad skal overlades til læserens fantasi?